Herning Fotoklub har haft vores konkurrence billeder “Havnemiljø” til bedømmelse og er kommet frem til et resultat som Fredløv, som vanligt, fremlagde. Desværre blev der alene tildelt point, men ikke kommet med kommentarer til det enkelte billede.
Knud Mandrup tog denne gang alle 3 topplaceringer, stort tillykke til ham.
1. pladsen blev tildelt billedet “Nyt havnemiljø, Hamburg”
2. pladsen gik til billedet “En snak efter sejlads”
3. pladsen tog billedet “Åbent hus, Korsør” sig af
Super flot af Knud, som desværre ikke var tilstede på klubaftenen til at modtage sin applaus.
I konkurrencen deltog der ialt 20 billeder. Herning Fotoklubs kommentarer til alle billederne kan downloades af medlemmer (Husk at logge ind).