Fotoklubben har fået tilbud, og har sagt ja til at udstille billeder på Dyrehøjgård tre dage i Pinsen, den 18.-20. maj 2013, der stilles op fredag den 17. maj.
Det vil komme til at foregå på den måde at på udstillingsdagene (jeg mener at der er åbent fra kl. 10-16) skal vi være repræsenteret af 2-3 medlemmer hver dag, så vi har mulighed for at hverve nye medlemmer og kunne snakke med besøgende.
Der vil på de kommende medlemsmøder blive orienteret om arrangementet, samt blive udarbejdet en vagtplan for de enkelte dage, der vil blive lagt lister ud på møderne, hvor man kan skrive sig på med hvor mange billeder man ønsker at have med.
Det er vigtigt at så mange som muligt vil udstille nogle af deres billeder, så vi kan vise hvad foreningen formår.
Med venlig hilsen
Jan Hyldal