Legende let – det nye Nikon D3200
Nikon lancerer i dag D3200 – et nyt, let anvendeligt digitalt
spejlreflekskamera til førstegangs DSLR-brugere. Det har den seneste generation af Guide-indstilling
samt fuld HD-video og giver smukke højkvalitetsbilleder samt video i biografkvalitet.
Thomas Lorenzen, Advanced Product Specialist hos Nikon Danmark, siger: “D3200 er et kraftfuldt
kamera, der byder på overlegen billedkvalitet med et utroligt stort antal pixels samt fuld HD-video. Nye
brugere af spejlreflekskameraer kan let tage perfekte billeder med Guide-indstilling, som trin for trin
hjælper fotografen gennem processen ved hjælp af klare instruktioner og billeder. Det er det ideelle
kamera til alle, der gerne vil tage fantastiske billeder af alt det, der virkelig tæller, som familie, rejser og
hverdagsepisoder.”
Fotografering med et spejlreflekskamera er blevet lettere
D3200 er perfekt til alle, der ønsker kvalitetsbilleder og -video. Uanset om man netop har stiftet familie
eller skal ud på en stor rejse, gør de letforståelige funktioner i D3200 det til en leg at tage smukke
billeder, også selvom man aldrig har benyttet et spejlreflekskamera før.
Guide-indstilling, som man kender den fra de populære D3000 og D3100 spejlreflekskameraer, er nu i
sin tredje generation med betydelige forbedringer, der gør det let at forstå de mere kreative funktioner,
mens man trin for trin føres gennem hele processen. Samtidig er der hjælpebilleder, som med visuelle
eksempler hjælper brugeren til at afgøre, hvilken type billede man gerne vil tage. Aldrig har det været
lettere at få en smuk, sløret baggrund til sine portrætter eller at få skarpe billeder af legende børn. Nye
funktioner er føjet til den avancerede betjeningsmenu. Det gælder ting som at fremhæve den røde farve i
solnedgange eller undgå slørede billeder.
Nikons automatiske system til motivgenkendelse analyserer omhyggeligt motivet, der bliver fotograferet,
og indstiller fokus, eksponering og hvidbalance for at sikre det optimale resultat. Og vil man gerne have
kameraet til at gøre arbejdet for sig, er der yderligere en række automatiske funktioner som automatisk
motivvælger i Live View samt motivprogrammer, der foretager den mest relevante indstilling.
Overlegen billedkvalitet
D3200 har en ufatteligt høj opløsning på 24,2 megapixels, som leverer billeder med høj detaljerigdom,
hvilket giver et stort spillerum til at beskære billeder eller udskrive dem i storformat, så man kan bevare
minderne uden tab af billedskarphed. Nikons nyeste billedbehandlingsenhed, den hurtige og kraftige
EXPEED 3, sikrer betjening med høj hastighed og producerer bemærkelsesværdigt klare billeder med
fremragende farvegengivelse og forbedret videooptagelse. ISO 100-6400 (som kan udvides op til ISO
12800 ækvivalent) gør det lettere at få skarpe billeder selv under dårlige lysforhold. Det knivskarpe 11-
punkt autofokussystem sikrer, at alt er i fokus og leverer skarpe resultater, selv hvis motivet befinder sig i
siden af billedfeltet eller bevæger sig helt uforudsigeligt. Når man skyder action-optagelser med fire
billeder i sekundet, hjælper D3200 med at fastholde hurtigt bevægelige motiver.
Tager man billeder i omgivelser med meget høj kontrast, som motiver i modlys, indstiller Nikons Aktiv DLighting
automatisk eksponeringen og bevarer samtidig detaljer i både de mørke og lyse områder, så
man opnår forbløffende billeder med naturlig kontrast.
Forbedret HD-video
Vil man fastholde nogle af livets milepæle, som sit barns første skridt eller barnets optræden i en
skolekomedie, så er et billede ikke altid nok.
På D3200 kan man optage sine egne forbløffende videoer i fuld HD (1080p) med den let betjente
videooptageknap og senere afspille dem på et HD-tv. Kameraets store sensor og høje ISO-egenskaber
sikrer fremragende billedkvalitet. En højkvalitetsmikrofon er indbygget i selve kameraet, men vil man
løfte sine lydoptagelser op på et højere niveau, kan man sætte en ekstern stereomikrofon (ekstraudstyr) i
kameraets stik. Det er let at redigere sine videoer i selve kameraet ved at vælge start- og slutpunkt, og
man kan gemme udvalgte billeder som fotos, så man aldrig går glip af det perfekte billede. Takket være
det brede spektrum af NIKKOR-objektiver kan man skabe biograflignende effekter, der for alvor gør ens
hjemmevideoer levende.
Tilslut kameraet
Med den nye WU-1a trådløse mobiladapter (ekstraudstyr) er det nu muligt at overføre billeder trådløst fra
kameraet til en smart-enhed. På den måde er det let at dele dem med venner og familie på et øjeblik
gennem sociale medier og e-mail eller gemme billeder og lave backup, når man er på farten. Eftersom
man ikke har brug for en Wi-Fi forbindelse for at overføre billeder fra kameraet til sin smart-enhed, er
WU-1a trådløs mobiladapter det ideelle tilbehør, når man er ude at rejse. Det er endda muligt at styre
kameraet med sin smart-enhed som fjernbetjening, så man selv kan være med på gruppebilleder som
familieportrætter, og man kan se det forventede billede på skærmen, inden man tager det. D3200
understøtter Android-baserede smart-enheder.
Redigering i selve kameraet
En række redigeringsfunktioner står til rådighed, når det gælder om at vise sine mere kunstneriske sider.
Man kan skabe kreative effekter som Miniature, Selektiv farve, Farveskitse og Filtereffekter – som at
tilføje et varmfilter eller blødt filter – og dermed sætte et personligt præg på det færdige billede. Man kan
også ændre størrelsen på sine billeder, give dem en hurtig retouchering eller om nødvendigt, sågar rette
dem op, alt sammen direkte i kameraet, så man hurtigt og let kan forbedre kvaliteten af sine billeder.
Hertil kommer, at den store 7,5 cm (3″) højopløsnings LCD-skærm med 921.000 punkter gør det til en
fornøjelse at se og redigere sine billeder og videoer.
Let betjening
Med sit lette, kompakte kamerahus er det let at pakke og tage D3200 med sig, så man aldrig går glip af
det perfekte billede. Når man vænner sig til at bruge kameraet, opdager man, at betjeningsgrebet er
placeret intuitivt, så man får et sikkert og behageligt greb om kameraet. De mest anvendte funktioner
som Live View og udløserindstillinger har særlige knapper. Ønsker man at tage et billede af sig selv med
ML-L3 fjernbetjeningsenheden (ekstraudstyr), er D3200 forsynet med modtagere både på kameraets forog
bagside for at lette betjeningen. Info-knappen ligger også lige ved hånden, hvis man har brug for
yderligere hjælp.
Vejledende udsalgspris: D3200 Kit 18-55 VR, inklusiv Nikon School og Check & Clean 5.695 kr.
Forventet salgsstart: 15. maj 2012
Andre vigtige egenskaber:
Smart autofokus til videoer: Når man optager D-videoer, vil man glæde sig over kontinuerlig
autofokus (AF). Altid aktiveret AF (AF-F) og Følg motiv AF fastholder fokus, mens man skyder
bevægelige motiver. Ansigtsprioriteret AF er ideel, når man optager video af begivenheder, hvor
man gerne vil kunne slappe af og lade kameraet fokusere på ansigter.
Omfattende videofunktioner: Man kan optage fuld HD (1080p), og kameraet understøtter brug
af Nikons ME-1 stereomikrofon. Med redigeringsfunktioner i selve kameraet kan man udføre
opgaver som at indstille start- og slutpunkt på sin video. Fra mini HDMI-udgangen kan man
afspille video på et HDTV.
NIKKOR-objektiver: Man kan drage nytte af Nikons legendariske NIKKOR-objektiver og
fastholde billeder med levende farver, slående kontrast og sprøde detaljer, eller man kan
eksperimentere med biograflignende effekter. Hurtige prime-objektiver giver forbløffende
portrætter, mikro-objektiver sikrer nærbilleder i naturlig størrelse, og telefoto-objektiver er
praktiske til fjerne motiver.
Nikons systemmuligheder: Der er uendelige kreative muligheder takket være en lang række
tilbehør. Det gælder GP-1 GPS-enhed, så man altid kan huske, hvor et billede blev taget. D3200
leveres med en praktisk, indbygget, opspringende flash, og med Speedlights (ekstraudstyr),
bliver inspireret flashfotografering for alvor let og mere kreativ. Den kompakte og lette SB-400
sikrer intelligent i-TTL flashstyring gennem objektivet og har mulighed for indirekte flash, så man
opnår en mere naturlig belysningseffekt uden hårde skygger. Den mangesidige SB-700 byder på
spændende muligheder for trådløs betjening af flere flash-enheder takket være Nikon Creative
Lighting System.