Beundrer du også de fremragende naturbilleder, vi ser i tidsskrifter og på TV? De kræver tålmodighed i naturen og det rette fotoudstyr, men de er ikke uopnåelige. Moderne digitale kameraer har mange fordele for netop naturfotografen. Her får du en hurtig indføring i naturfotografering, en fantastisk spændende hobby i naturen og udendørs året rundt.Normalt regnes naturfotografering for en af de mest udstyrskrævende former for fotografering. Naturfotografering krævede tidligere især meget fotoudstyr, hvis du ville spænde vidt, fra makrofotografering af insekter og andre smådyr til fuglefotografering og action fotografering af dyr i bevægelse dag og nat.Men sådan er det ikke mere. Det er i dag muligt at lave nærmest professionelle naturbilleder med langt simplere og billigere udstyr. Ja, det moderne digitale fotoudstyr er også meget lettere at slæbe rundt på; en stor fordel, når fotograferingen skal foregå i naturen og måske under lange vandreture.
Før i tiden var et én-øjet spejlreflekskamera med udskiftelige objektiver og alskens ekstra udstyr et must for naturfotografen. Den slags halvprofessionelt eller helprofessionelt fotoudstyr er stadigt sagen for professionelle naturfotografer, men det er ikke længere nødvendigt for at tage rigtigt mange typer fremragende naturfotos i nærmest professionel kvalitet. Du finder verdens mest værdsatte anmeldelser af kameraer til digital fotografering her: http://www.dpreview.com/ (et engelsk website) Hvilket fotoudstyr har man brug for til digital naturfotografering? Lad os tage udgangspunkt i, at du har fået blod på tanden til at fotografere det meste af det, du møder i naturen. Du vil gerne kunne tage billeder af skovsneglen i skovbunden, af blomsterfloret i det tidlige forår med anemoner osv., af de lysegrønne bøgeblade, af skoven i efterårsfarver, af solsorten, der kommer til dit foderbræt, af ræven, du pludselig ser på en skovsti, eller af mågerne, der hænger over dig langs kysten. Du vil til den slags naturfotografering komme rigtigt langt med et digitalkamera, der har en rigtig lang zoom linse med billedstabilisator (stort zoom omfang) og en god nærgrænse. Desuden bør kameraet være relativt hurtigt, så der ikke går ret lang tid, fra du trykker på knappen, til billedet tages – ellers er fuglen fløjet. Jeg bruger, når dette skrives, et Panasonic Lumix DMC-FZ50, som har 35 mm – 420 mm (12x) zoom lense. Antallet af pixels er ikke så afgørende, hvis ellers sensoren er god. Der kommer hele tiden nye kameramodeller til, så du må se, hvad du får mest for pengene på ovenstående engelske websted. Forudsætningen for at tage naturbilleder er naturligt, at du kommer i naturen, og at du altid husker dit kamera. Bring også rigeligt med hukommelseskort og husk 1-2 ekstra batterier. En modlysblænde, synes jeg, er en nødvendighed. Den gør, at du kan fotografere skråt mod solen, og den beskytter frontlinsen for skidt og regndråber. Når du går i naturen, så hører kameraet ikke hjemme i tasken, men det skal være skudklart hængende om halsen. Du kan f.eks. have det stående tændt på programvælgeren P, så kan det ikke gå helt galt. Nogle digitale kameraer laver fine billeder med en relativt høj lysfølsomhed, f.eks. sat til 400 ASA, men ovenstående kamera har jeg stående som standard på 100 ASA for ikke at få for meget digitalt støv på billederne. Den indbyggede billedstabilisator hjælper i øvrigt meget med at få ikke-rystede billeder. Du kan med billedstabilisatoren tage billeder på 2-3 længere lukkertid, end uden stabilisator. Det får du naturligvis kun glæde af ved motiver, der ikke bevæger sig for meget. Det fine ved digital fotografering er, at hvert billede ikke koster dig en øre. Du kan bare fyre løs, og så smide alle de dårligste skud ud bagefter. Alligevel anbefaler jeg dog, at du koncentrere dig om ved hvert skud at gøre det bedst muligt. Her er nogle gode råd til bedre naturfotografering – Gå tæt på naturmotivet. – Isolér motivet. – Tag billeder mod lyset. Meget vigtig ved blomster med lyse farver, samt dyr med pels. – Tænk på kompositionen – enkelthed giver spændende billeder. – Tag billeder af dyr i øjenhøjde med dem, undgå fra oven og ned skud. Om muligt tag billedet fra under dyrets øjenhøjde. – Forsøg at få en ensartet rolig baggrund. Baggrunden for et godt fuglebillede er næsten lige så vigtig som forgrunden. Hvis baggrunden er ensartet uskap, fremstår fugle i forgrunden ekstra skarp. – Lav noter om dine billeder, og gå tilbage, når du kender resultatet, så du lærer af processen. – Du kan fotografere i al slags vejr, men en grå himmel, der fylder det meste af billedfladen, ser sjældent spændende ud. – Udnyt muligheder for at støtte kameraet. Ligger du ned, så brug albuerne optimalt. – Smid hurtigst muligt dine mange dårlige billeder ud. Gem kun de allerbedste skud, og vis aldrig – ALDRIG – billeder til andre, du ikke er helt tilfreds med. Følger du disse råd, og kommer du ofte i naturen året rundt, så vil du i løbet af kort tid se dig selv udvikle dig som en stadigt bedre naturfotograf. Og du vil samtidig have fået en hobby, du kan anvende året rundt og jorden rundt og lige så længe, du lever. |
Forfatter resurse box:– Søren Breiting er en af stifterne af billedbureauet Biofoto. Søren har fotograferet naturbilleder i de fleste verdensdele. Han har fået publiceret billeder over en stor del af verden. Du kan nyde professionelle billeder fra næsten 100 naturfotografer i http://www.Biofoto.dk Søren er redaktør af nyhedsbrevet Stock Photo News, som du kan tilmelde dig gratis på http://www.stockphotonews.com/subscribespn.htm |
Artiklen er fra Gratis Artikler |
Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælper vores team til at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Du kan justere alle dine cookieindstillinger ved at navigere i fanerne på venstre side.