Resultatet af konkurrencen “Dyreportræt”

 

Peter Carstensen fra Næstved fotoklub kommenterede billeder fra konkurrencen “Dyreportræt” og kårede vinderne.

Peter Carstensens generelle kommentar var, at vi skal gøre os større umage: “I har jo tiden og erfaringen”. Peter opfordrede også klubben til at forhåndsortere billeder således at kun billeder der holder sig nøjagtigt indenfor emnet bliver sendt videre til bedømmelse hos dommere i andre klubber.

Peter opfordrede også til at autorer ikke indleverer billeder, som kunne opfattes som en serie, for som han sagde: “Her har i en stak, så kan I selv vælge hvilket der er bedst”.

 

Resultat blev at Anja Kruse i suveræn stil tog sig af 1. – 2. og 3. pladsen. Stort tillykke. På 4. – 5. og 6. pladsen kom Fredløv Enggaard.

2 autorer der tager sig af de første 6 placeringer, af 43 deltagende billeder, er super flot og sjældent set.

 

 

 

 

Vinderbilledet blev Djuke. Billedet fik denne kommentar fra dommeren:

Ganske enkelt vinderbilledet – Flot
 

Billedet på 2. pladsen var Jake. Billedet fik denne kommentar fra dommeren:

Godt portræt af Jake. Fin skarphed, god vignettering. Passende baggrund.

3. pladsen blev indtaget af billedet “Green Eyes”. Billedet fik denne kommentar fra dommeren:

Dejligt katteportræt. Fint placeret, gode farver. Skarpt det helt rigtige sted: “Øjet”. Flot

 

 

Efter gennemgang samt kåring af billeder viste Peter Carstensen et udvalg af egne billeder.