31. maj til 2. juni 2024
Nyrup Hallen
Nyrupvej 97, 4400 Kalundborg
Tilmelding er nødvendig senest den 17. maj 2024.
Tilmelding er nødvendig senest den 23. april 2023.
Sponsoreret af:
Kalundborg Fotoklub inviterer i samarbejde med Kibæk Fotoklub til Fotocamp de luxe den 31. maj til 2. juni 2024 i Kalundborg.
Ud over naturligvis Kalundborg Fotoklub og Kibæk Fotoklub inviterer vi FotoGruppen MidtWest, Slagelse Fotoklub, Ringsted Fotoklub, Ringkøbing Fotoklub, Vordingborg Fotoklub, Skælskørfotograferne, Fotorammen Viborg, Kerteminde Fotoklub, Fotoklubben Slagskygger og Ry Fotoklub med til fotoweekenden.
Weekenden bliver i og omkring Kalundborg og vi har igen lejet en sportshal til formålet. Nyrup Hallen, Nyrupvej 97, 4400 Kalundborg
Her er chancen for at udvikle dine fotoevner med syvmileskridt. Du får nemlig muligheden for en hel weekend, hvor vi nørder foto og hjælper hinanden med teknik og inspiration og naturligvis masser af udveksling af erfaring og viden.
Bliv ikke forskrækket, for ALLE KAN VÆRE MED, bare du er positiv og deltagende.
Cremen på lagkagen er, at der bliver indbudt alt fra kæledyr (og deres ejere) til Høng gymnaster og Fitnesmodeller, som kan komme med modeller (efter TFP konceptet). Klubben vil ligeledes prøve at lave aftale med diverse virksomheder som kan sætte et par kasser drikkevarer af for nogle billeder.
Herudover bliver der mulighed for at fotografere:
• Springridning
• Motorcykel
• Maskiner i grusgrav
• Motocross
• Dråber
• Produkter
• Faldende genstande i vand
• Leg med lys
• I stearinlysets skær
Kort sagt får du her alle de motiver, du kan drømme om og mere til.
Forplejning.
Vi hjælpes ad med at arrangere måltiderne. Måske nogle restauranter skal have lavet mad billeder og kan sponsorere noget. Eller vi kan sætte en grill op.
Klubben vil hele tiden have kaffe på kanden.
Overnatning.
Hallen kan frit benyttes til overnatning. Man er selvfølgelig også velkommen til selv at booke sig ind på et hotel eller campingplads.
Pris.
Prisen for dette arrangement er den svimlende sum af 0,00 dkr. (Bortset fra maden som vi splejser til.)
Fælleskørsel.
Dem fra Jylland arrangerer fælleskørsel efter aftale, så de kan være i Kalundborg til start kl. 16:00 fredag den 31. maj 2024
Ovenstående er kun en skitse og alle kan bidrage til ændringer. Hvis du allerede nu har forslag, så kontakt Teddy, Søren, Kim. eller nævn det, når du alligevel melder dig til hos en af Fotoklubberne.
Tilmelding
Da sådan en weekend kræver store forberedelser, er tilmelding er nødvendig senest den 17. maj 2024.
- Teddy (Kalundborg Fotoklub) på e-mail teddy@boxhill.dk eller telefon 21 48 42 76
- Søren (Kalundborg Fotoklub) på e-mail sotek@sotek.dk eller telefon 40 31 15 57
- Kim (Kibæk Fotoklub) på e-mail fars-audi@hotmail.com eller telefon 22 31 10 45.
Teddy, Søren og Kim er kontaktperson for arrangementet.
Efter din tilmelding
Efter din tilmelding vil du blive oprettet som bruger på Kalundborg Fotoklubs hjemmeside. Formålet hermed er bl.a. at vi så kan sende dig et nyhedbrev (kan frameldes)
På hjemmesiden vil der være et link til upload af billeder fra FotoCampen. Vi forventer du deler et udvalg af dine bedste skud således at dem der stillet lokationer, produkter, sig selv og andet til rådighed kan se/downloade resultatet.
Upload billeder fra FotoCamp – 2024
Ting du skal medbringe
Udover fotoudstyr (selvfølgelig) og PC til billederedigering kan du medbringe studiegrej, diverse lyskilder, produkter til produktfoto eller hvad du ellers finder på.
Overnatter du i hallen får du brug for grej hertil.
Vi forventer du medbringer krus/kop til kaffe/te samt spisebestik til eget brug.
FotoCamp konkurrencer
Har du taget Campens bedste billede??
Igen i år laver vi en konkurrence hvor hver fotograf kan deltage med ét billede fra weekenden.
Det kommer til af foregå på denne måde: Søndag kl. 10:00 afleverer deltagerne et billede til konkurrencen “Campens” bedste billede. De deltagende billeder vil frem til kl. 13:00 blive fremvist, som Slideshow, efterfulgt af en afstemning. De tre bedst placerede billeder vil blive belønnet med gavegort til Cewe produkter (gavekort kan IKKE ændres til kontanter eller andet)
Cewe tilbyder mange forskellige typer af fotoprodukter, f.eks. deres populære fotobog, hvor dine fotos printes direkte i en rigtig bog. Derudover kan du også lave personlige invitationer, årbog, vægkalender, vægdekorationer og meget mere.
- plads 1000,00 kr
- plads 800,00 kr.
- plads 500,00 kr.
Ekstra konkurrence.
Årets ekstra konkurrence bliver “Campens bedste portrætfoto” hvor præmien tilfalder den vindende fotograf og modellen på det vindende foto.
Vi finder frem til vinder fotoet, som beskrevet ovenfor.
Premierne til årets ekstra konkurrence er en sponsorgave fra OnPrint A/S og besrår af 2 billeder i 65 x 95 cm printet på sort pap til en værdi på kr. 1500,00 + moms pr. stk
OnPrint er et skarpt grafisk team med et bredt sortiment der kan hjælpe dig med næsten alt.
OnPrint har en stor lokal produktion, så vi kan hjælpe dig med at finde Grønne løsninger for at holde Co2’en lav.
OnPrints kompetancer starter, hvor dine slutter. Dette er deres klare mål.
Du kan også fange OnPrint på info@onprint.dk eller 70 275 600.
Foreløbigt program for Fotocamp de luxe: (forbehold for ændringer)
Fredag 31/5 2024
- 15:15 – 16:00 Kalundborg møder op i hallen, låser op og gør klar til at modtage deltagerne
- 16:00 – 17:00 Fremmøde, aflæsning, udpakning, opsætning af borde til “redigeringscafeen”, hilse på osv.
- 17:00 – 18:00 Opstart, gruppeopdeling m.m.
- 18:00 – 19:30 Fællesspisning. Snak om weekendens videre forløb.
- 19:30 – ?? Vi starter så småt med fotografering. Man kan evt. vælge at tage i byen for at fotografere solnedgang, hvis vejret tillader det er der fantastiske muligheder på Røsnæs.
- 22:00 Det er mørkt og vi kan lege med lysmaling i hallen, eller portrætter med diverse lyseffekter uden udefra kommende lysforurening. Der vil være mulighed for overnatning i hallen.
Lørdag 1/6 2024
- 08:00 – 09:00 Morgenmad (sponsoreret af Meny, Kalundborg) og socialt samvær. Aftale grupper, og finde ud af hvad den enkelte gruppe skal fotografere i dag (eller den halve dag)
- 09:00 – 11:00 Er du til springridning? Du kan fotografere det på Humlebækgaard Rideskole Kallerup Bakkevej 1, 4400 Kalundborg
- 10:00 – 14:00 Action foto! Der trænes i Svebølle Motocross Klub på banen Frederiksholm 8, 4470 Svebølle
- 10:00 – 14:00 Fitnesmodeller
- 10:00 – 16:00 Crossfit Kalundborg (Sluttidspunkt er flydende)
- 10:00 – 18:30 Mulighed for at fotografere i Grusgrav med tilhørende maskiner hos Colas Danmark A/S, Kaldredvej 25-27, 4593 Eskebjerg
- 10:00 – 20:00 Mere action foto! Gokart kørsel på Svebølle Gokart & Paintball, Frederiksholm 20, 4470 Svebølle (ved siden af Motocross banen)
- 14:00 – 21:00 Høng Gymnastikforening
- 18:30 – ?? Fællesspisning. (for dem der er “hjemme” måske nogen er i byen?)
- 21:00 – ?? Fotoleg i hallen, billedredigering, aftenfoto i byen, eller måske noget helt andet?
Søndag 2/6 2024
- 08:00 – 09:00 Morgenmad (sponsoreret af Meny, Kalundborg)
- 09:00 – 12:00 Fotografering af Kæledyr og deres ejere, og/eller fotografering af motorcykel
- 10:00 – 11:00 Aflevering af billede til Camp konkurrencen.
- 11:00 – 13:00 Fremvisning af konkurrence billeder samt afstemning.
- 13:00 – 15:00 Vinder af konkurrencen kåres, Let evaluering – godt/skidt – skal vi prøve igen næste år. Oprydning, sammenpakning af grej. Tak for denne gang!
Vi ses